Er du til definerede øjenbryn?
De markerede bryn har længe været en stor tendens, hvilket begejstrer mig vældig meget, da jeg er udstyret med et par ordentlige skovsnegle. Efter at have set modeller som Cara Delevigne og Bambi Northwood-Blyth ville jeg endda gerne ønske mig endnu større øjenbryn For dem af jer, der gerne vil have et mere markant bryn eller bare vil have fyldt nogle ”huller” ud i brynet, har jeg følgende bryn tips. Først og fremmest skal din brynform være i orden. Pluk aldrig af formen over brynet. Fjern kun de hår, der sidder under dit øjenbryns naturlige form. Reder du dit bryn opad, kan du nemmere se og plukke alle de hår, som ikke bidrager til din øjenbrynsform. Har man blege bryn, kan man få dem farvet, enten professionelt eller med et gør-det-selv kit derhjemme. Dette giver især mere fylde til rigtigt lyse bryn, fordi der er mange lyse hår, som først bliver synlige ved hjælp af farve. Vil du kun have brede og fyldige bryn for en periode eller til en særlig anlednin...