Permanent make-up

Mange kvinder, som ønsker et perfekt udseende 24 timer i døgnet vælger permanent make-up.
For kvinder med lys hudtype, hvor bryn og læber ikke er ret synlige, er dette også ideelt.
Forstil dig en ferie, hvor du bader og soler dig – og så liiige bader lidt igen.
Når du efter en hel dag kommer hjem, og kigger dig selv i spejlet – ser du stadig godt ud, dine øjne, bryn og læber er fremhævet og du har kun brug for at skylle salt/klor af kroppen, sætte håret og så ellers hoppe i tøjet
også afsted til middagen – stadig smuk.
Med en permanent make-up får du fremhævet dine ansigtets naturlige træk samt din personlighed?
Samtidig kan du svømme, svede, sove og dyrke sport uden at skulle bekymre dig om, hvordan din make-up sidder?
Når du først har fået en permanent make-up så fatter du ikke hvordan du har kunne undvære det.
Vores permanent make-up er allergitestet og indeholder EU godkendte mineralfarver.
Alopecia/kemo behandling: Mange som lider af pletskaldethed eller alopecia universalis er glade for at få optegnet deres bryn samt vippekant (eyeliner). Det giver dem en markering af øjnene og en mimik i ansigtet. Ligeledes vælger nogle at få udført behandlingen hvis de skal gennemgå et kemoforløb. Her er det en fordel, at behandlingen bliver foretaget inden hårene forsvinder. Dette anbefales også for det psykiske ve og vel da det er hårdt, at miste sit ”ansigt” helt.
Long- time-liner er en perfekt udviklet metode. Med en microtynd nål tilføres det yderste hudlag (0,08 mm dybt) allergitestet og EU godkendt mineralfarve. Farven vil blege gradvist og holder i tre til fem år, afhængig af hudtype, alder og farvevalg.
Alle farver er knust sten opløst i alkohol og destilleret vand, og er derfor særdeles velegnet til sart hud.
Permanent make-up skal ikke erstatte al make-up, men tilfører hvad naturen ikke har gjort perfekt. Det giver kvinder der lider af hårtab af forskellige årsager, udtryk og mimik til ansigtet, som de tidligere har været vant til. De naturlige mineralfarver bliver individuelt tilpasset, og udstyret som anvendes er avanceret og specielt udviklet til denne type behandling.
Efter behandlingen kan du glæde dig over dit nye og naturlige udseende og opleve en følelse af frihed.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Makeup in the sun

Tænker du også på, hvad A-vitamin kan gøre for din hud?