SLÅ-OM-KJOLE

For et par uger siden var jeg på kjole jagt. Nemlig denne slå-om-kjole fra Vero Moda, som de fleste nok har set på Instagram eller andre blogs. Den var virkelig populær og nærmest udsolgt over alt. Så her kan I lige høre min historie om denne jagt.

Jeg fik lidt af en kjole crush da jeg så den over hos Acie og der viste jeg, at jeg måtte eje den. Jeg kunne dog hverken finde den i butikker eller online (den var vist også udsolgt rimelig hurtigt på deres webshop) og jeg blev derfor rimelig irriteret. Jeg fik dog et tip om, at der var et par stykker tilbage i den Vero Moda jeg ikke havde været i. Jeg tog derud en mandag morgen og stod der lige præcis kl 10, da de åbnede. Det har jeg vist aldrig gjort før. Jeg fandt kjolen, men der var ikke mange tilbage.

Jeg tog den i min størrelse og hang den ind i prøverummet, da jeg kom tilbage var alle de andre væk. Der var kl. 10 15. Det er altså lidt vildt hvor populær denne kjole har været. Det hænger nok egentlig sammen med tendensen om slå-om-kjoler og ‘ruffles’, som er rimelig ind i år. Den koster heller ikke alverdens sølle 260 kr for en pæn sommer kjole. Desværre er den nu udsolgt alle steder. Jeg har dog hørt at man kan finde den i butikkerne igen til august – i grøn, rød og sort. Ellers findes der andre alternativer på Asos og Zalando, som også er ret pæne og til en god pris.

Jeg kunne virkelig godt bruge flere kjoler af den slags, når vi nu snart skal på ferie til Berlin. Jeg overvejer at bestille lidt fra Asos – der er ofte der jeg shopper lige for tiden. Måske I har nogen gode foreslag til den perfekte sommerkjole?


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

10 DÅRLIGE VANER JEG GØR ALT FOR TIT!

Finally – the perfect white wide pants!